Vin og vinsmagning på Tenerife

På Tenerife findes der i dag fem anerkendte vinregioner, også kendt som ”Denominación de Origen” (DO), som er en betegnelse, den spanske vinklassificering bruger.

”Denominación de Origen” dækker ikke kun over vinens geografiske oprindelse, men også over hvilke druer der er brug, samt hvordan vinen er fremstillet, behandlet, lagret og markedsført.

I hele Spanien er der 66 DO’er, og de 5 ligger altså på Tenerife. Det betyder, at du har rigeligt med muligheder for at deltage i vinsmagninger, når du holder ferie på øen.

Vin er en del af Tenerifes historie
Rygterne lyder, at det var en portugisiske mand ved navn Fernando de Castre, der i 1497 plantede den første vin på Tenerife. Øen var på det tidspunkt netop blev erobret af Spanien.

Det var kort tid herefter i det 16. århundrede, at vin fra Tenerife begyndte at erobre Europa. I mere end 200 år var vinproduktion et vigtigt element i øens økonomi, og vin fra Tenerife blev i stort omfang transporteret til de store varehuse i Europa og USA.  

Det var især vin lavet på druen malvasia, der blev anset som øens bedste – og som tidens kendte skribenter som Shakespeake og Walter Scott hyldede.

Fra midten af det 17. århundrede kom der dog bogstavelig talt ny vin på flaskerne. Vin fra Madeira og Porto begyndte at udkonkurrere vinen fra Tenerife, og vinproduktionen på Tenerife blev mindre og mindre.

I 1706 satte et vulkanudbrud en endelig stopper for vinproduktionen på øen.

Besøg de 5 vinregioner på Tenerife
Det er først i det sidste århundrede, at vinproduktionen på Tenerife igen er kommet i omdrejninger. I 1992 blev regionen Tacoronte-Acentejo anerkendt som øens første ”Denominación de Origen”, og siden er der kommet fire andre DO’ere til – og mere end 100 vingårde. 

De 5 DO’ere på Tenerife er:

1. Tacoronte-Acentejo
Geografisk placeret i det nordvestlige Tenerife. Regionen er den bedst udviklede, den største og den ældste. Vinmarkerne ligger i højder fra havoverfladen til 1.000 meter.

2. Abona
Geografisk placeret i det sydøstlige Tenerife. Vinmarkerne ligger i højder fra 300 – 1.750 meter over havets overflade. Størstedelen af vinen er produceret på hvide druer.

3. Valle de Güimar
Geografisk placeret i det østlige Tenerife. Som i regionen Abona er størstedelen af den producerede vin hvidvin. Vinmarkerne ligger i højder fra havoverfladen til 1.400 meter.

4. Valle de la Orotava
Geografisk placeret i den nordlige del af Tenerife og omkring byen Orotava. Vinmarker er placeret lavt og strækker sig fra fodenden af vulkanen Teide til byen Puerto de la Cruz.

5. Ycoden-Daute-Isora
Geografisk placeret i den vestlige del af Tenerife med byen Icod de los Vinos i nord og byen Guía de Isora i syd. Vinmarkerne ligger for fodende af vulkanen Teide i højder fra 50 – 1500 meter over havets overflade.

Vinsmagning på Tenerife
Det er nemt at komme til at smage den lokale vin på Tenerife. Vinsmagning hedder ”degustation” på spansk. Du kan selv køre til vingårdene i en lejet bil, men du kan også tage på en organiseret ekskursion.

Kører du selv, skal du huske at udnævne en i rejseselskabet til at være ’dagens chauffør’. De lokale er nemlig kendt for ikke at være nærrige med mængden af vin under vinsmagninger.

Oplevelser: