Tenerife.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

La Caleta – charmerende fiskerby

Forside » Områder » Mindre byer på Tenerife » La Caleta – charmerende fiskerby

La Caleta på Tenerife er en lille fiskerby, der ligger i udkanten af området Costa Adeje, Playa de las Americas og Los Cristianos. Modsat de andre byer er La Caleta endnu ikke blevet en del af områdets pulserende turistindustri, og de lokale siger selv, at La Caleta er stedet, hvis du vil se, hvordan hele området så ud for bare 30 år siden.

Derfor er det bestemt anbefalelsesværdigt at tage på en lille udflugt til La Caleta, når du er i området. La Caleta ligger kun nogle få kilometer fra Playa de las Americas og Los Cristianos, og Costa Adeje er nabobyen. Det er let at komme dertil med offentlig transport.

Charmerende La Caleta

Hjertet i La Caleta er den lille havn, der er omgivet af små fiskerrestauranter. Hvis du er en af de personer, der sagtens kan få et par timer til at gå med at kigge på omgivelserne, når du er på ferie, så er havnen i La Caleta et godt sted at slå dig ned. Stemningen er rolig og fredfyldt.

La Caleta er også et af de steder, hvor du kan bade direkte i havet. Der er stiger, så du let kan komme i vandet. Det eneste, du skal være opmærksom på er, at havet nogle dage kan være vildt og barsk.

Der er nogle butikker i La Caleta, men bestemt ikke mange. Restauranterne er placeret omkring havnen, og de tilbyder alle frisk fisk leveret af de lokale fiskere. Retterne er tilberedt og serveret på den traditionelle kanariske stil. Er du ikke til fisk, kan du også få andre ting at spise.

La Caleta er et godt sted at se solnedgang. Lige bag havnen til højre er der er udsigtspunkt, hvor der er et par bænke. Du kan også, som andre gør, gå op på bakken ved Baja de Adeje, hvor solnedgangen er endnu smukkere. Det kræver dog et par ordentlig sko eller sandaler og en gåtur. Både fra udsigtspunktet i La Caleta og fra bakken ved Baja de Adeje har du på en klar dag udsigt til naboøen La Gomera.

Det kan kun være et spørgsmål om tid, inden hotellerne begynder at skyde op i La Caleta. Vil du gerne se, hvordan hele området oprindeligt så ud, er det derfor nu, du skal besøge La Caleta.

Område: Mindre byer
To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@tenerife.dk

Nyttige links

  • Vandring i Mascakløften
  • Vandland: Siam Park
  • Vandland: Aqualand
  • Golf på Tenerife

Destinationer

  • La Caleta – charmerende fiskerby
  • Strande på Tenerife
  • Puerto de Santiago
  • Pico de Teide
  • La Orotava

Booking

  • Pakkerejse
  • Flybilletter
  • Hoteller
  • Billeje
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.