Vandland: Aqualand

Det gigantiske vandland Aqualand på Tenerife ligger bare 5 minutters kørsel fra Playa de las Americas. I vandlandet Aqualand er der oplevelser for hele familien, og alle kan være med.

Vandlandet Aqualand er inddelt i en række områder, hvor nogle er for de helt små børn, mens andre er for store børn og voksne. Og så er der også områderne, der er for vovehalse, der gerne vil have adrenalinen til at pumpe.

Områderne Dragon Land, Water’s Castle og Fun Lighthouse er målrettet de helt små. Her kan de lege og kaste sig ud i vandaktiviteter, mens de er helt trygge. Der har ikke været sparet på fantasi og farver, da de tre områder blev lavet. I Dragon Land er vandrutsjebanen fx bygget inde i et stort dragehoved.

For vovehalse og adrenalinjunkier er der mange vilde vandrutsjebaner. De kan kendes på navne som Kamikaze, Tornado, Twister, Crazy Race og Anaconda. Her er fart hovedtemaet.

Vandlandet Aqualand på Tenerife er et godt sted at slappe af i solen, mens ungerne leger. Du kan også prøve vandrutsjebanen Congo River, hvor du i en badering sejler 500 meter af en ”flod”, mens du nyder solen og bliver køles ned af vandet.

Den helt store attraktion i Aqualand er deres daglige delfinshow, som foregår hver eftermiddag. Aqualand på Tenerife er det eneste forlystelsespark på de kanariske øer, hvor der både er vandland og delfinshow.

I Aqualand bor der 11 delfiner, hvoraf de syv er født i Aqualand. Delfinerne bliver trænet af et team af trænere, der selvfølgelig alle kan kende forskel på de 11 delfiner. Mød fx delfinen Cande, der er hele 37 år og mor til Stella på 3½ år eller Yaiza, der er 25 år og mor til den legesyge Orion, der er født samtidig med Stella. Cande er den eneste af de fire, der ikke er født og opvokset i Aqualand.

Bliver du sulten oven på alle oplevelserne i Aqualand, er der flere muligheder for at købe mad og drikke i parken. Der er også mulighed for at købe fotos samt få en sjov souvenir med hjem.

Gennem hele dagen kan du gratis komme med busser fra Los Cristianos og Playa de las Americas til Aqualand. Børn under 3 år kommer gratis ind, og køber du også en billet til Jungle Park, får du rabat.

Læs mere på Aqualands hjemmeside

Oplevelser: