Santa Cruz de Tenerife på Tenerife

Santa Cruz de Tenerife

Tenerifes hovedstad har altid været kendt for livlig handel, cafeer og hyggelige torve. Nu er den lige så kendt for sit operahus, koncertsal og teatre. Santa Cruz de Tenerife ligger kun få minutter fra bjerge, skove og strande, og er derfor et yndet feriemål for de lidt mere kræsne familier, som ønsker mere end sol og badeferie.

Byen har mere end 250.000 indbyggere og byder på et forretningsstrøg, museer, smukke parker og små tapas barer og cafeer. Santa Cruz de Tenerife er en by, I bør bruge en dag på at besøge, for at få oplevet stemningen og alle de vigtige seværdigheder som fx Tenerifes parlament.

Playa de las Américas er et yndet feriested for familier, som ønsker strand, shopping, restauranter og underholdning inden for gå afstand.